I foråret 1986 mistede Somalia Airlines én af sine to Fokker Friendships i et havari , som dræbte alle ombordværende. Før havariet havde man 3 kaptajner og 4 andenpiloter til at betjene de 2 fly. Kort tid efter havariet kom en anden kaptajn så meget til skade, at han ikke kunne flyve i lang tid og med kun en enkelt kaptajn tilbage måtte man nødvendigvis begrænse flyvningerne betydeligt.  Man bad derfor Fokker sende en instruktør, som kunne opskole én eller to andenpiloter til at varetage kaptajnsfunktionen. Opgaven blev tildelt mig og i maj 1986 ankom jeg til Mogadishiu, hvor jeg blev installeret i et hotel nær centrum. 

Man var ikke forberedt på min ankomst og der gik adskillige dage før jeg kunne træffe selskabets flyvechef, som var på ruteflyvning til Europa, en tur der indebar at han opholdt sig flere dage i Rom. Jeg brugte ventetiden til at lave klasseundervisning af de 3 andenpiloter, der var aspiranter til at blive kaptajner. Jeg blev hurtigt klar over, at deres teoretiske viden var meget begrænset og at deres adkomst til et Fokker flyvecertifikat var ret speciel og uden professionel omskoling. Det var derfor med spænding, at jeg så frem til den dag, hvor jeg kunne få stillet en Fokker Friendship til rådighed for at teste deres flyvefærdigheder. Det blev en stor skuffelse for efter godt 3 timer i luften måtte jeg konkludere at ingen af de 3 andenpiloter ville kunne opgraderes til kaptajner indenfor en overskuelig fremtid. Min afgørelse blev naturligvis ikke vel modtaget hos flyvechefen, som var vandt til, at hans ord var lov. I dette tilfælde var det imidlertid min afgørelse, som var den afgørende og jeg fløj tilbage til Amsterdam med uforrettet sag.