Hjortefarming. I 1981 fik jeg til opgave at omskole piloter på en F27 flysimulator der stod i Christchurch på Sydøen i New Zeland. I den anledning opholdt jeg mig nogle måneder i Christchurch. På fridage kørte jeg ture på Sydøen og så til min store overraskelse store flokke af krondyr, som gik på indhegnede marker. Jeg tog kontakt med en krondyrfarmer og han åbnede en ny verden og et nyt perspektiv for mig. Han tog mig med til andre hjortefarmere, som alle talte begejstret om denne, for mig nye bedriftform. Jeg erfarede, at man anvendte en type dyrehegn, som var kraftigere end den jeg kendte hjemmefra. Jeg tog derfor kontakt med fabrikken   CYCLONE, som lå i Christchurch, og som fremstillede dette dyrehegn. Vi forhandlede os hurtigt frem til en aftale, som gav mig forhandlingen af CYCLONE i Danmark. Jeg besluttede at starte den første kronhjortefarm i Danmark, som blev bygget op efter New Zealands model. Denne model indebærer, at man unden besvær kunne samle hjortene og få dem gennem et håndteringssystem, hvor man f.eks. kunne kønsbestemme, tage blodprøver og give ormekur. Uden disse faciliteter er det en dyrehave. I begyndelsen af 1982 blev de første pæle sat i jorden på ”Stensgaard” og i efteråret 1982 ankom den første container med 7 km dyrehegn fra New Zealand og i december er den første mark hegnet og klar til at modtage krondyr. I begyndelsen af 1983 ankommer de første 5 krondyr af dansk afstamning. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det ville blive svært for mig, at finde supplerende krondyr på det danske marked og sammen med Hans Kieldsen i Trend fandt vi en engelsk exportør af krondyr til avlsbrug. I 1984 ankom den første last på i alt 31 krondyr fra England til en karantænestation, som var blevet indrettet og godkendt, hos Hans Kieldsen i Trend. Blandt de importerede dyr var der nogle kronhjorte (handyr) fra   Warnham Park, som ligger syd for London i Success. Kronhjorte fra denne Park er kendt for sit store og veludviklede gevir med mange takker. Senere importerede jeg avlshinder fra Tyskland og i 1987 var vi nået op på ca 100 avlshinder. Midt i 1980’erne skete der desværre det uheldige, at man fandt kvægtuberkulose i en gruppe Dådyr, som en dansk importør havde hentet i Tyskland. Dette medførte at alle danske hjorteavlere blev pålagt at TB teste alle deres dyr i tre på hinanden følgende år. Jeg havde heldigvis fra starten fulgt de new zealandske råd og indrettet fangst og håndterings faciliteter, men mange nystartede hjorteavlere havde desværre ikke mulighed for at indfange deres dyr og valgte derfor at afskyde deres besætning. Det var en   besværlig og bekostelig affære, men heldigvis fandt vi ingen med TB og det blev begyndelsen til et eventyr med mere end 1000 kalve født på farmen siden starten. Vi mødte en hel del opposition i starten og det resulterede i at Veterinærdirektoratet fik gennemført en lang række love og bestemmelser, som omhandlede bl.a. hegningskrav, belægningsgrad og en bestemmelse om at hjortene skal være ude året rundt og have adgang til læ. Vi byggede 2 foderhuse, hvor vi om vinteren kan fodre med tørfoder og hø eller wrap. Vi fravænner almindeligvis kalvene, når de er 6-7 måneder gamle, hvorefter de kom i egen indhegning indtil de er 15 – 16 måneder gamle, så bliver spidshjortene (hannerne) solgt til slagtning og smalhinderne bliver almindeligvis købt af andre hjorteavlere. I 1990 blev der fravænnet 85 kalve og det er det største antal vi har haft på et enkelt år. Vi havde ca. 14 ha. under hegn opdelt i 8 afdelinger og gennem de sommermåneder, hvor vi havde flest krondyr, nåede vi op på ca. 250 stk. I perioder var der travlt og jeg havde fra starten af aftalt med Fokker, at jeg ikke ønskede en fast ansættelse, som ville indebære, at jeg skulle være til rådighed, som test pilot i Amsterdam, når jeg ikke var udstationeret som flyveinstruktør. I de 21 år jeg var tilknyttet Fokker, arbejdede jeg på kontrakt for hver enkelt opgave og jeg kunne derfor, til en vis grad, selv vælge, hvornår jeg ville være hjemme for at håndtere hjorte eller deltage i vores årlige udstilling af Cyclonehegn på Ungskuet og  Agromek i Herning.   Grisene var blevet sat ud og min far gik meget op i at passe hjorte og det var naturligvis en stor hjælp for mig, at have ham boende på gården, for selv om hjortene i princippet passede sig selv, så lang tid der var græs og vand, så var denne nye bedriftform jo ny med mange ubekendte udfordringer. I 1986 var bedriften på gården så omfattende med både hjortesalg og hegnssalg, at vi bsluttede at indrette et kontor med en ansat. Min kone flyttede fra Kastrup til gården og vi kaldte hende ”Direktør for Cirkus Studstrup”. Vi fik brug for hele stuehuset og da jeg jo havde en aftægtsaftale med mine forældre, købte jeg i oktober 1986 et hus til dem i Farsø, som de  valgte, fordi min søster Signe Elkær boede i byen. Vi indrettede i begyndelsen af 1990’erne en Farmshop, hvorfra vi solgte diverse udskæringer og ud over kødet kunne vi også sælge kastestængerne d.v.s. gevirer som hvert forår blev kastet, således at et nyt og større gevir kunne vokse frem og være klar når brunsten starter i september. Kastestængerne bruges bl. a. i forskellige dekorationer og udstillinger. Et år solgte vi et større antal gevirer til Magasin du Nord i København, som brugte dem i efterårets vinduesudstillinger. Vi har også oplevet, at man fik de to kastestænger fra samme kronhjort skruet fast på kunstigt kranie og derefter sat på en plade, som man kunne hænge på væggen, som et trofæ. Nu hvor dette skrives i 2019, har jeg reduceret antallet af hjorte på marken til 10 stk, som jeg har ”til pynt” udenfor vinduerne. Jeg importerer stadigvæk Cyclone hjortehegn, som videresælges til hjortefarmere og dyrehaver. Hjortefarmen og hegnssalget har naturligvis sat os i forbindelsen med mange interssante mennesker fra hele landet og i en årrække solgte vi også dyrehegn i Norge, hvilket indebar besøg af norske hjorteavlere. Gennem en halv snes år havde vi både danske og udenlandske gæster i vores ”Bed and Breakfast” afdeling, hvor nogle kom på grund af hjortene.