Niger ligger i det sydlige Sahara med grænser mod nord til Algeriet og Libyen. I 1978 købte Air Niger en enkelt Fokker Friendship og da fabrikken i Holland mente, at jeg var den, der havde mest erfaring i ørkenoperationer, fik jeg efter aftale med det Algierske flyvevåben "ferie" i 2 måneder således at jeg kunne introducere dette nye fly i Niger. Den 7. marts 1978 fløj jeg flyet fra Amsterdam til Niamey, som er hovedstaden i Niger. Jeg gik staks igang med at omskole lokale piloter og allerede de 10 marts startede vi ruteflyning til indenrigslufthavnene Agades, Arlit, Tahoua, Maradi og Zinder. Det er nok lidt misvisende at kalde dem lufthavne, for det var relativt primitive flyvepladser med kun få hjælpemidler. I Arlit gravede man uranium fra en åben mine, som jeg besøgte et par gange. Her var uhyggelig varmt, så varmt at man kunne spejle et æg på kølerhjelmen af en bil fortalte man. Vi havde et par timers stop i Arlit midt på dagen og måtte dække cockpit vinduerne til for at gøre det "beboeligt" igen ved afgang. Et par gange om ugen måtte vi lægge turen om ad Kano i Nigeria for at købe Water/Metanol, som er en tilsætningsvæske, der sprøjtes ind i motorerne, når man starter fra meget varme flyvepladser. Water/Metanol kunne på daværende tidspunkt ikke købes i Niger.

English.

In 1978 Air Niger bought one F27 Friendship and as Flight Department in Amsterdam considered me as their most experienced "desert pilot" it was agreed with Algerian Airforce, that I could spend 2 month at Niamy, and train a number of Air Niger pilots. March 7 1978 I ferried the aircraft from Amsterdam to Niamy and already on March 10 we started scheduled domestic flights to Agades, Arlit, Tahoua, Maradi and Zinder. Twice a week we had to make a "detour" via Kano in Nigeria to bye Water/Metanol - an additive injected into the engine to increase power at high temperatures.