Den 27. juni 1988 havde jeg fornøjelsen at levere Maersk Air´s første Fokker 50. Det var en positiv oplevelse igen at flyve sammen med kolleger, som jeg havde arbejdet sammen med mere end 10 år tidligere.

Allerede en uges tid efter denne første levering fik jeg en usædvanlig oplevelse. Teknisk afdeling havde under en motorafprøvning været udsat for et uheld med nr. 2 Fokker 50 et par dage efter leveringen. Parkeringsbremsen blev af en eller anden årsag koblet fra og flyet kørte ind i et elektrisk startapparat. Højre propel splintrede og lavede ca 25 huller ind passagerkabinen og motorfundamentet blev bøjet lidt. Skaderne var så omfattende, at luftfartsdirektoratet annullerede luftdygtighedsbeviset. Efter konference med Fokker i Holland blev aftalt, at man skulle forsøge at få flyet til Fokkers specialværksted i Woensdrecht i Holland. Man monterede en ny propel og lappede hullerne med high speed tape og søgte myndighederne om tilladelse til en såkaldt færgeflyvning med minimums besætning fra Kastrup til Woensdrecht. Tyskland ville ikke give overflyvningstilladelse og det blev derfor planlagt at flyve ud over Nordsøen via et punkt, hvor det danske og hollandske luftrum grænser op til hinanden. Flyet skulle flyves uden brug af trykkabine og med hjulene nede og som repræsentant for Fokker faldt det i mit lod at være kaptajn på turen. Den 6. august startede vi fra Kastrup og 2 timer og 40 minutter senere landede vi i Woensdrecht  uden problemer. På tilbagevejen samme dag bragte vi Maersk Air´s nr 3 Fokker 50 fra Amsterdam til Kastrup.

Den 26. august havde man overbooked den ordinære rute til Færøerne og til min store glæde besluttede man at sende mig afsted med en Fokker 50 og de resterende passagerer. Det var næsten på dato 19 år siden jeg sidst havde været på Færøerne og til min store overraskelse var rygtet løbet i forvejen og mange bekendte fra Faroe Airways tiden var mødt op i Vagar lufthavn for at hilse på.