Velkommen til min hjemmeside
Burma med det nuværende navn Myanmar hører til blandt de mest interessante lande jeg har besøgt. Jeg kom første gang til Rangoon Burma i 1984 for at foretage en kontrolflyvning med piloterne i Burma Airways. Man havde i årenes løb haft en del ulykker og selskabets ledelse blev derfor enige med Fokker fabrikken om, at der skulle sendes en instruktør til Burma, for at evaluere piloternes standard og om nødvendigt tilrettelægge extra træning. Det blev en større opgave og gennem de næste 4 år tilbragte jeg ca. 2 måneder om året i Burma. Jeg fløj skoleflyvning og udarbejdede standardiserede procedurer således at piloterne alle fulgte de samme retninglinier når man opererede flyene. Burma var - og er stadigvæk et fattigt land og man havde kun få muligheder for f. eks. at udarbejde skriftlig materiale til brug for piloterne. I 1985 blev jeg bedt om at installere et computerbaseret undervisningssystem, som netop var blevet udviklet på fabrikken i Amsterdam. Det var formentlig den første computer i Burma og den vakte stor opsigt, selv trafikministeren kom forbi for se systemet. Jeg havde heldigvis medbragt et tekstbehandlings program, så pludselig kunne jeg producere checklister og manualer til daglig brug. Computer programmet indeholdt en forklaring på flyet tekniske systemer og piloterne kunne på egen hånd blive undervist og deres viden blive kontrolleret.
I årenes løb kom jeg til at kende en del burmesere, som med deres buddhistiske livsfilosofi gav mig mange positive inputs. Jeg har stadigvæk regelmæssig kontakt med en familie i Burma.
Myanmar is one of the most interesting countries I have visited. I had the pleasure of returning to Myanmar five years in a row starting in 1984. My task was to perform the yearly proficiency check, that each pilot has to pass to keep his licence. One year my wife came with me to Myanmar and we spend new years eve in Rangoon/Yangon and we went on a trip to Bagan and Mandalay.