Fra marts 1976 til marts 1979 var jeg udstationeret hos det Algierske flyvevåben. Jeg havde base sammen med Fokker Friendship eskadrillen på flyvestation Boufarik, som ligger ca 25 km sydvest for hovedstaden Algiers. Jeg mødte mange spændende udfordringer i Algeriet med træningsopgaver som var nye for mig såsom drop af faldkærmstropper, formationsflyvning, ørkenoperationer og kortlægning (ORTOFOTO). Flyvevåbnet havde købt 5 - 6 Fokker F27 Troopship og en enkelt F27 med avanceret udstyr til kortlægning. Jeg fik overladt 18 nybagte piloter, som netop havde afsluttet en to års grunduddannelse i England på civile flyveskoler. Min opgave var at omskole dem til at blive 2. piloter på Fokker flyene og derefter træne dem til de specialopgaver, som eskadrillen udførte. Det var ikke en vanskellig opgave, idet alle var dygtige piloter, som var meget motiverede for at tilegne sig ny viden. Efter et års forløb bad eskadrillechefen mig om at udvælge en 5 - 6 af de bedst kvalificerede og videretræne dem som 1. piloter (luftkaptajner i civil luftfart) og ud over denne opgave blev jeg også bedt om at efteruddanne nogle af eskadrillens ældre 1. piloter. Det viste sig at være noget af en udfordring ikke mindst fordi en del af dem havde fået deres grunduddannelse i Sovjetunionen og derfor havde en noget anderledes holdning til samarbejdet i et cockpit en den der var fremherskende i vest europæisk luftfart. Efter 2 års forløb var man så tilfreds med resultaterne, at man bad mig fortsætte endnu en periode og denne gang med hovedvægten på at uddanne nogle instruktører, som kunne videreføre opgaverne når jeg forlod eskadrillen.

Man opnår naturligvis at få et specielt forhold til stedet og de mennesker man arbejder sammen med når man opholder sig det samme sted i flere år. Jeg fik et indblik i dagliglivet med de glæder og sorger, der følger med livet i et samfund, som på mange måder var forskelligt fra det jeg kom fra. Samtidig var der mange spændende oplevelser med besøg i mange ørkenbyer f.eks. Tamanrasset, som er en af de sydligste oaser i Algeriet ca. 1500 km syd for hovedstaden. De første måneder boede jeg på et turist hotel i Tipasa, som ligger på Middelhavskysten ca. 50 km vest for Algiers. Et meget interessant sted med mange ruiner fra romertiden. Senere flyttede jeg til byen Boufarik, hvor jeg delte en villa med den hollandske tekniker Walt og hans franske kone Yvette og da deres kontrakt sluttede flyttede jeg til et turist komplex i Zeralda, hvor jeg fik et hus, som lå i første række ud til Middelhavet.

Historien om Ørkenræven, som ses på efterfølgende billeder er ganske interessant. Ved en tilfældighed blev vi gjort opmærksomme på denne halvvilde Ørkenræv, der stod bundet til en pæl i haven hos en lokal familie. Vi fandt "fortøjningen" uacceptabel og overtalte familien til overlade Ørkenræven til os. Vi døbte den Isis og fragtede den til vores hotel i Tipassa, hvor vi slap den løs i et af vore værelser. Det viste sig dog at være en dårlig ide, for Isis nød friheden så meget, at det tog os flere timer før vi fik den genfanget. Senere kom den med til huset i Boufarik, hvor vi bl. a. lavede en løbegang til den i haven. Da teknikerens kontrakt sluttede, ønskede Yvette, at de skulle tage Isis med til Paris, men det skulle vise sig, at være en kompliceret affære. Da vi mødte op ved check-in pulten i lufthavnen med Isis i en lukket kattekurv konstaterede personalet bag pulten hurtigt, at det ikke var en kat og at den derfor ikke kunne gå med i passagekabinen, men skulle fragtes i lastrummet. Det var Yvette absolut ikke indstillet på og en større krise var under opsejling. Nu var det kutyme, at vi ved udrejse altid havde en officer fra flyvevåbnet med i lufthavnen, for at bistå, hvis der opstod problemer. Vi udstyrede vor ledsagende løjtnant med det der svarer til ca. 200 kr og bad ham "lave Isis til en kat" inden fly afgangen en times tid senere. Han forsvandt ind bag pulten med Isis og de 200 kr. og en halv time senere dukkede han op igen - uden de 200 kr. men med papirer på at Isis var en kat og personalet bag pulten accepterede nu at Isis kunne være med i passagerkabinen. Det hører med til historien at Isis senere var med på udstationeringer - som en kat - i Senegal, De Vestindiske Øer for tilsidst at dø i Zaire. Yvette ønskede imidlertid ikke at Isis skulle begraves i Zaire og den blev defor nedfrosset for senere at blive fragtet til Paris, hvor den er begravet på en dyregravplads.

English

From March 1976 until March 1979 I was stationed at the Algerian Airforce Fokker F27 squadron at Boufarik Airbase just southwest of the capital Algiers. My first task was to run a F27 typerating course for 18 young pilots who had just finished their basic flight training at flying schools in the UK. Later a broad spectrum of training was included such as paratroop dropping, formation flights and arial surway and mapping using a special equipped Fokker F27.

It was a great and positive experience to work with the same group of pilots over a period of 3 years and Algeria is a big country with a large dessert area making flight operations an interesting and at times a difficult business. The first couple of months I stayed at a hotel in Tipasa, that is around 50 km west of Algiers. It is an interesting area with many Roman Ruins. Later I moved to a house in the town of Boufarik next to the airbase. I shared the house with the Fokker tech. rep. Wout Roust and his wife Yvette Charamant and when their contract ended I was moved to the touristic center Zeralda on the coast, where I was lucky enough to get a house on the first row to the beach.